Den Gode Vuggestuestart

-et foredrag til førstegangsforældre

Velkommen til! For spørgsmål og booking af foredraget kan du kontakte mig på : kontakt@sinenyeng.dk

Barnets første dag i vuggestue er en stor begivenhed for både forælder og barn. Det er en tid, der vækker mange følelser hos de fleste forældre, og en tid, der godt kan være belastende for det lille barn.

Men hvad kræver det egentlig for dit barn at starte i vuggestue? Og hvad kan du som forælder gøre for at sikre dig, at dit barn får den blidest mulige start i vuggestuen?

Den Gode Vuggestuestart er en blanding af foredrag og rådgivning, der henvender sig til førstegangs-forældre til børn, der er op til 10 måneder, og er derfor oplagt til barselscafeer, mødregrupper og andre barselsfællesskaber .

Foredraget giver et indblik i, hvad du som forælder kan gøre før, under og efter indkøring for at sikre dit barn den bedst mulige start i vuggestuen.

En mor, der har deltaget i foredraget i Februar ’20, siger:

“Jeg er simpelthen så glad for at have deltaget på foredraget ‘Den gode vuggestuestart’. Sine formår at skabe et afslappet og tillidsfuldt rum, med plads til alle slags spørgsmål. Jeg fik gode råd til både før, under og efter vuggestuestart, som jeg ikke selv havde tænkt på. Vigtigst af alt, gik jeg derfra mere afklaret og med en ro i sjælen der gør, at jeg føler mig klar til at sende min datter i vuggestue.”

Vil du læse mere om min praksis på Nørrebro, hvor jeg tilbyder familierådgivning, psykoterapi m.m. kan du gå ind på sinenyeng.dk.